Brugt rigtigt bliver hunden med denne metode meget selvstændig og sikker i
slalomen, som er en af de sværeste og mest tidskrævende forhindringer at lære
hunden.
Meningen er at gøre det nemt for hunden at få succes – at gøre det rigtigt –
gennem hele træningsforløbet, hvilket som bivirkning øger hundens selvtillid –
"For mand, jeg kan jo bare det her!!"
Det tager tid at indlære slalom. Det er ikke noget, man gør på en dag. Med
denne metode kan det tage måneder – alt efter hvor intensivt og ofte man
træner. Til gengæld synes jeg personligt, at resultatet har været bedre med
denne metode end med den traditionelle, hvor slalomen ligner sig selv fra
starten af.
Man skal bruge små lækre lækre godbidder (pølse, frikadelle eller rester fra
middagsstegen), en synlig beholder til godbidderne (helst hvid, ikke kæmpestor
men stor nok til at kunne ses i græsset), og et par af hundens yndlingslegetøj
(et af dem skal helst kunne kastes).
Fordelen ved denne metode er også, at hunden fra starten af for forståelse for
indgangen til slalom. Man skal ikke siden hen slås med skæve indgange, for
hunden ved selv hvor slalomen starter.
Nøgleord
Hunden skal have succes! Hvis den laver fejl eller tøver, så skal det gøres
nemmere at udføre korrekt.
Førers entusiasme påvirker hunds engagement – træn med humør og energi.
Træn i kortere sekvenser men flere gange dagligt i indlæringsperioden.
Hold gerne pauser på et par dage efter særlig intensive træningsperioder.
Hastværk er lastværk – gør ikke øvelsen sværere for hurtigt – det underminerer
hundens selvtillid.
Forvent tilbageskridt – det er en naturlig del af indlæringskurven – gør det
nemmere igen (se første punkt).
Beskrivelse af allé-metoden
Du skal bruge nogle pinde, der er nemme at sætte i jorden. Man kan enten købe
nogle, eller man kan bruge bambus.
Pindene sættes op som en allé. Du skal forestille dig de pinde hunden har mod
sin venstre skulder når den laver slalom - dem, rykker du ½-1 meter fra de
andre pinde. Hveranden pind står altså til venstre, og hveranden "anden" pind
til højre i alléen. Og alle pindene er skråtstillet udad: en "vifte-allé".
Hvor bred alléen skal være må du prøve dig frem med. Hunden skal føle sig fri
til at drøne afsted, men den skal da også være klar over at der er nogle pinde.
Måske 10 cm plads på hver side af hunden?
Nu skal du så bruge et stykke yndlingslegetøj eller en godbidskrukke. Noget
hunden kan se tydeligt, og som den meget gerne vil hen til. Dette vil vi nu
kalde "målet".
Gå selv ned midt igennem alléen, der hvor du ønsker hunden skal løbe. Sæt
"målet" for enden og fortæl hunden i en opildnende stemme at "nøj, se, hvad der
står her... da.da.da". Hvad der nu virker på din hund.
Hvis du kan få nogen til roligt at holde hunden nede i starten af alléen mens
du gør dette, så er det fint. Ellers må du lade den stå lige ved siden af dig,
mens du gør det. Hunden skal allerhelst stå i den rigtige retning, altså som om
den lige har løbet gennem alléen og er kommet hen til "målet". Jeg holder mine
i nakken og lader dem kæmpe for at komme hen til målet (intet krav om
selvkontrol her - næh, jo ivrigere jo bedre :-)). Så løfter/trækker du hunden
baglæns væk fra målet, op gennem alléen til start (lad den kigge på "målet"
hele vejen. Og slip - hunden skulle gerne styrte
lige ned til sit "mål". Leg, ros, jubel!
Du behøver ikke starte med 12 pinde, hvis det er for langt. Du skal bare sørge
for at starten er korrekt, dvs en pind til venstre ud overfor hundens næse (de
skal jo gå rigtigt ind, når vi samler alléen til en slalom).
Når hunden kan løbe lige ud gennem alléen for fuld fart og med stor sikkerhed,
så prøver du at sende den mod starten fra lidt større afstand (ritualet med
"mål-opsætningen" er kun de første gange; men gentag hvis hunden begynder at
være i tvivl på noget tidspunkt undervejs).
Når hunden kan løbe hen til alléen fra et par meters afstand, så prøver du at
træde et par skridt ud til en af siderne og sende den til start derfra (skæve
indgange). Husk at træne både højre og venstre vinkel.
Sværhed mht afstand og vinkel øges gradvist. Dette bliver du ved med i lang tid.
De fleste vil nok have arbejdet med den brede allé i mindst en måneds tid på
nuværende tidspunkt. Alt efter hvor tit man træner og hvor gammel hunden er.
Den bedste måde at træne slalom på, synes jeg, er at gøre det i kort tid ad
gangen og flere gange dagligt. Det er selvfølgelig svært om vinteren, hvor det
er mørkt når man kommer hjem. Men måske du kan skaffe en lyskilde til havens
træningssted?
Når hunden er blændende til sin allé. Den laver altid korrekt start og kan
finde sin allé langt fra, så begynder man at samle alléen - at gøre den
smallere. Igen for hvert skridt, skal man bygge op som første gang. Først
sendes hunden lige på (nem indgang), så øges afstand og vinkel gradvist.
Til sidst står slalomen på linje men stadig med pindene på skrå udad. På et
vist stadie hoppede Breezy over de skrå pinde istedet for at sno sig, men det
gik altså over igen.
Det springende punkt for mig var at komme fra de skrå på lige linje til de
lodrette på lige linje. Jeg startede med at gøre EEN pind midt i slalomen
lodret. Så tre, så fem, osv.
Til sidst var det kun første og sidste pind, der var skrå. Og så til allersidst
ingen.
Jeg var også nødt til at bruge færre pinde, da jeg gik over til lodret. Vi
byggede på fra fire lodrette pinde, til seks, til otte, til ti, og endelig til
tolv.
Når Breezy lavede fejl, blev hun ikke korrigeret. Vi fortsatte selvom hun
sprang pinde over. Ikke noget med at kalde tilbage og rette. Hvis hun lavede
fejl, blev slalomen gjort lettere til næste tur - dvs flere på skrå, primært
dem hun havde sprunget over.
Næste store skridt var at lave slalom et andet sted end hjemme i haven. Jeg var
igen nødt til at gøre det lettere for at sikre, at hun fik succes. Så da vi
første gang prøvede det ude i klubben, stod alle pindene på skrå i holderne. Og
så rejste jeg gradvist flere og flere.
Det herlige ved denne metode er, at man kan gøre det nemmere for hunden at have
succes. Og det kan man gøre ved hvert eneste skridt i træningen.
Desuden lærer hunden de skæve indgange fra starten af. Den lærer at tage
slalomen selvstændigt.
Og det er SJOVT - fordi man kan hjælpe sin hund med at
lykkes!
Succes gør også én selv glad!
