Home   Shetla's Boisterous Breeze viser sin flotte profil
 
NYHEDER
SHETLA-TØSERNE
   BREEZY
   CHAYA
   ETZI
   RINA
   SMARTY
 PENSIONISTER:
   RONJA
   REA
 AFDØDE:
   TOSCA
   TILDA
   LUNA
OM SHETLA
ARTIKLER
IN ENGLISH
Webmaster@shetla
Medlem af Dansk Shetland Sheepdog Klub
Medlem af Dansk Kennel Klub
Medlem af FCI gennem DKK
 

Om Shetla

Vi har været sheltieejere siden 1980. Kennelnavnet kom til i 1995, da vi opdrættede vores første kuld.
Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub, Dansk Shetland Sheepdog Klub og English Shetland Sheepdog Club.

Fra venstre: Tilda, Ronja, Breezy og Rea. Foran: Luna

Shetla-tøserne i klitterne på ferie ved Tannishus (Nordjylland) 2002.
Bagerst fra venstre: Tilda (9 år), Ronja (9 år), Breezy (3½ år) og Rea (7 år). Foran: Luna (2 år).

Om os lige nu


Hvordan de første sheltier kom til
På billedet nedenfor ses jeg med vores to første sheltier, Trixie og Tanya. Billedet er fra et besøg hos Robin Hood i Sherwood skoven. Hundene var tydeligvis i arme og ben alderen!

Nanna med Trixie (forrest) og Tanya Trixie & Tanya

Familiens første sheltier blev anskaffet, da jeg var 9 år. Vi boede på det tidspunkt i England, hvor min far var udstationeret. Min mor syntes egentlig bedst om større hunde, og vi havde før haft Newfoundland. Men humlen var, at vi boede til leje i England, og faktisk måtte vi slet ikke have hund. Husets ejere var ude i Østen et eller andet sted – Bangkok, Singapore... Min mor lokkede deres mægler til at videresende en forespørgsel om tilladelse til at have en hund. Hun må have været overbevisende. Jeg tror det var noget med en forkvaklet hundeløs barndom. Vi fik allernådigst lov til at holde een lille hund.

Min mor er ikke bogfreak for ingenting, så hun gik i gang med at studere hundelitteratur for at finde den helt rigtige race. Det endte med en shetland sheepdog, da den lød som en stor hund i en lille indpakning. Vi drog afsted til et stort hundehandelscenter. Noget vi slet ikke har i Danmark (heldigvis). Hvalpene kommer dog fra forskellige opdrættere, så det er ikke en hundefabrik. De samler hvalpe fra omkring 6-ugers alderen. Alt for tidligt selvfølgelig: de når ikke at lære al hundesproget i den sociale omgang med deres mor. Ikke det bedste sted at købe hund, men vi slap nu forholdsvis heldigt fra det.

Vi hjembragte en lille zobel sheltiehvalp, som vi kaldte Trixie. To uger senere var den medkøbte mad ved at være brugt op, og min far proklamerede højlydt, at når vi alligevel skulle hente mere mad, kunne vi passende også hente en hund mere, så Trixie fik noget andet at bide i end hans ankler. 

Fra et nyt stort kuld hvalpe valgte jeg Tanya. En henrivende lille zobel med stor hvid krave, som satte sig på rumpen og bjæffede glad ad mig, når jeg stillede mig i døren ind til deres løbegård: "Se mig!" Jeg synes næsten, det var Tanya, der valgte mig, og ikke omvendt.

Så Trixie blev min mors hund, og Tanya blev min. Selv om ingen af dem var indkøbt hos kendte opdrættere, havde de bl.a. den store avlshan Jefsfire Freelancer i deres stamtavle. De blev begge 12½ år gamle og ligger nu begravet ude i baghaven i Virum.

Mere følger...

Gå til forsiden