SP1
Lovely Luna von den Rethörnchen
|
|
Zobel tæve
Født 20.05.00
Stamtavle
|
|
Luna er opdrættet af Karin Pfaff, Tyskland. Jeg vil altid være Karin taknemlig for hendes tillid og venskab. Luna er en pragtfuld hund.
Luna og jeg har en lidt speciel fortid. I 1999 blev Karin og jeg venner gennem vores fælles interesse for agility og sheltieopdræt. Mangen en time har vi tilbragt med at snakke sheltier. Da jeg først mødte Karin, havde
hun to sheltier: en mor og datter, Bubbles og Josie. Begge var dygtige og ivrige agilityhunde. Min veninde Tina (Chester) Jørgensen overvejede at anskaffe sig endnu en sheltie, så jeg foreslog hende at spørge Karin, om hun ville gentage samme kombination, som havde produceret Josie. Det gjorde
Karin, og da tiden oprandt, rejste Tina og jeg til Tyskland for at vælge Tinas hvalp i kuldet. Jeg foretog en hvalpetest på kuldets tre tæver. Min favorit var Luna. Hende ville jeg vælge, sagde jeg til Tina. Heldigvis havde Tina forelsket sig i en af de andre tæver, for Karin ønskede selv at beholde Luna. Alle var glade.
Februar 2002 fik jeg så en trist mail fra Karin. Hun så sig nødsaget til at skaffe nye hjem til sine sheltier pga personlige omstændigheder. Hun spurgte, om jeg havde nogle forslag til et godt hjem til Luna. Helst et aktivt hjem. Det tyggede jeg jo lidt på... Næste dag skrev jeg tilbage, at hvis det var i orden med Karin, så kunne Luna blive min. Jeg havde ellers forestillet mig, at min næste sheltie skulle være en datter af Breezy, men skæbnen ville altså noget andet: Luna!!
Jeg vidste, at Luna havde levet de to første år af sit liv i omgivelser meget lig dem, hun ville opleve hos mig, så et skifte burde ikke volde de store problemer for hverken hende eller mig. Luna har til fulde levet op til de gode egenskaber, jeg noterede mig, dengang jeg hvalpetestede kuldet. Jeg er meget imponeret over hendes adfærd. Hun er så ligevægtig og velovervejet. Konfronteret med en ukendt og dermed potentielt farlig situation, vurderer hun roligt det hele, før hun foretager sig noget. Hun farer ikke hovedkulds
afsted eller går i panik. Hun har gode overlevelsesevner. At gå eller løbe frejdigt frem i en ukendt situation kan være livsfarligt, og det kan en overdreven angstreaktion, hvor man flygter over hals og hoved, også.
Jeg vidste på forhånd, at Luna elsker agility. Og det har da også vist sig at være rigtig skægt at træne med hende. Hun arbejder med en formiddabel koncentration og ægte glæde. Så snart agility er på dagens program, når grinet helt fra øre til øre.
I forgrunden: Luna's mor, Bubbles
I baggrunden: Luna's ældre søster, Josie
Efter Chaya blev født, genopstod gnidningerne mellem Breezy og Luna. Jeg så mig nødsaget til at finde et nyt hjem til Luna for hendes egen skyld. Jeg tilbød først at Karin kunne tage hende
tilbage; men hendes situation var stadig sådan at hun ikke kunne have hende. Luna flyttede derfor op til min mor og blev pot og pande med Rea. Det var hårdt for mig, men godt for alle andre. Desværre
endte historien ikke lykkeligt. En dag stak Luna afsted ud af indkørslen med færten af noget og blev ramt af en bil ude på vejen. Min mor var knust. Og jeg vrælede igen-igen. Luna var en charmerende
lille hund med en stor personlighed. Det ekstra uhyggelige er, at hendes mor døde på samme vis også kun 4 år gammel, da Luna og hendes kuldsøskende var 4 uger gamle.
|