Som navnet siger, så er Shetland Sheepdog en lille hyrdehund fra
Shetlandsøerne. Sheltie er racens kælenavn. Som de fleste andre hyrdehunderacer
er Sheltien hurtig både i opfattelsen og på fødderne. Sheltien er særdeles
lærenem og samarbejdsvillig, hvilket gør den ideel til lydighed og agility.
Har du planer om at forøge familien med en Sheltie? Vær først helt sikker på,
at det virkelig er den rigtige race for dig. Tager du ud og ser på hvalpe, skal
du have et hjerte af sten for at kunne tage hjem igen uden et styks pelsbold i
armene.
Walk a
team of Shelties through a town and they never fail to find
admirers....
and to see a pack of Shelties playing in a sunny field is a truly
lovely
sight.
The Misses
Herbert (Shelert): The Shetland Sheepdog, 1961
Udseende:
Sheltien ligner en mindre udgave af Collien. Ved nærmere eftersyn er der dog
nogle forskelle i udseende og temperament. Og de er anerkendt som hver deres
egen race.
Den officielle racestandard dikterer, hvordan det ønskes, at Sheltien skal se
ud.
På
Dansk Shetland Sheepdog Klubs hjemmeside
kan du finde den danske
oversættelse af racens standard illustreret med farvefotos.
Sheltien er 35-40 cm høj over skulderen. Størrelsen kan variere en del. Det er
ikke usædvanligt at se Sheltier både over og under normalstørrelse. Idealet er
35,5 cm for tæver og 37 cm for hanner.
Der kan også være betydelig forskel på den engelske og amerikanske type.
Amerikanerne er som hovedregel tungere i kropsbygning, og ansigtsudtrykket kan
også virke anderledes.
The head
and expression was one of the first things that attracted me to the
shetland
sheepdog and I have endeavoured to maintain it in my own stock,
because
without it, a sheltie is just not a sheltie.
Maurice Baker
(Shemaur/Ellendale): Shetland Sheepdogs Today, 1988
Temperament:
Sheltier er meget kærlige over for deres familie og andre, de har tillid til.
Hvis de selv kunne vælge, tror jeg, de ville følge deres ejere overalt og være
sammen med dem hvert minut. Heldigvis er det i høj grad muligt at tage sin
Sheltie med sig mange steder, fordi Sheltier er små, søde og velopdragne. De er
sjældent til besvær eller i vejen.
Den ene store problemadfærd, de har, er deres gøen. De elsker ganske enkelt at
give højlydt udtryk for deres mening om stort set alting. (Især når man har en
hel flok – Det er i hvert fald min undskyldning).
Sheltier kan være reserverede over for fremmede. Så hvis du ønsker en hund,
der gladelig springer i armene på alle mennesker, så er dette ikke racen, du
skal vælge; eller du skal i hvert fald vælge din hvalp med omhu. Racens standard, som beskriver hvordan en sheltie ønskes at være, foreskriver at sheltien skal være reserveret men venlig.
Dogs
we have kept in plenty all our lives, of many different breeds, but
since
we first discovered Shelties sixteen years ago, our love has been
constant.
The Misses
Herbert (Shelert): The Shetland Sheepdog, 1961
Sheltier er ofte forholdsvis følsomme hunde. De kan reagere stærkt på deres menneskers
følelser og humør. Denne følsomhed bevirker, at Sheltien kan blive ked af det,
hvis dens mennesker råber, græder eller skændes. Hvis man har et godt tillidsfuldt forhold til sin Sheltie, betyder det samtidig også, at Sheltien ofte drager omsorg for sin ejer. Den nærmest
forsøger at trøste, når man er ked af det.
Sheltier (og garanteret også andre hunde) har brug for at vide, at de er
elsket. Det, de ønsker allermest, er at gøre deres ejere glade og tilfredse.
Det er desværre særdeles let at knække en Shelties psyke ved at være for hård.
At få Sheltien til at udvikle sig til den glade, tillidsfulde og kærlige hund,
som den fra naturens side har anlæg for at blive, opnås ved at bruge
træningsmetoder baseret på motivation i form af leg, mad, skæg og ballade
sammen med dig, Sheltiens yndlingsperson.
They
are charming, gay, happy little people. Their big desire in life is
to
please you, and very quickly they will adapt themselves to your mood. Be
it
a day when you are alive and bright and ready for anything, so too will
be your
Sheltie. If you are feeling a little less alert and happy your
dog will fit
into your moods - their one desire, as I have said, being
to please.
Margaret
Osborne (Shiel): The Shetland Sheepdog, 1977
Pelspleje
De fleste mennesker, jeg møder, tror, at jeg børster mine Sheltier hver dag.
Det gør jeg slet ikke. Normalt er det tilstrækkeligt at grundigt gennembørste
pelsen hver fjortende dag. Kun i fældeperioder er det en klar fordel at børste
hver eller hver anden dag for at undgå, at al den døde pels ender på gulvet.
Det er en rigtig god ide at fugte pelsen med en sprayflaske inden og under
børstning. Det er godt for pelsen, og så forhindrer samtidig at hårene flyver
så meget rundt under børstningen.
En af de ting, jeg går meget op i, er potepleje. Neglene må endelig ikke få lov
at være lange, da det får hunden til at gå med vægten bagude på poterne, så den
risikerer at belaste leddene. Tæerne skal være krummede og fungere som
støddæmpere. Derfor er det også en god ide at klippe evt. overskydende hår
under trædepuderne og mellem tæerne, så tæerne ikke bliver spredt og fladet ud.
Hvor meget Sheltien selv er i stand til at slide sine negle, afhænger af hvor
meget den rører sig og hvor hårdt underlag, den rører sig på. Mine hunde løber
stort set kun på græs og grus i haven og i skoven. Jeg er derfor nødt til at
klippe negle ret tit: hver eller hver anden uge.
Sheltien er ret let i forhold til sin størrelse, så den slider ikke sine negle
så meget. Potepleje har stor betydning. Hvis du ønsker, at din Sheltie fortsat
skal være rask og rørig som ældre, bør du ikke forsømme dens poter.
It was
love at first sight - my affair with the Shetland Sheepdog started
long
ago, when I was a child.... The Sheltie
to me has everything - he is the right size, big enough to be hardy
and
enjoy country walks, but small enough to be tucked under your arm in
an
emergency - and certainly small enough to sit on your lap.
Margaret
Norman (Francehill): The Complete Shetland Sheepdog, 1998
Motion
Mine Sheltier får sammenlagt mindst 2 timers luftetur hver dag. Det er vigtigt at gå tur med sin hund for at den skal være tilfredsstillet og dermed velfungerende. Dette gælder uanset race.
Fordi jeg har en hel flok, sørger de desuden for en god portion motion selv gennem leg i
1800 m2 have. Fangeleg med hurtige retningsskift er noget, der bygger muskler.
I haven spreder jeg også små madstykker (råt kød og fedt, pølse, skinke, ost osv. i tern), så
hundene får lejlighed til at motionerer hjernen gennem næsearbejde.
Indlæring og vedligehold af færdigheder til lydighed og agility er naturligvis
også en del af mine hundes hverdag.
Siden februar 1999 er mine hunde blevet fodret med rå mad, kaldet BARF. I bund
og grund handler det om at forsøge at efterligne den føde, de ville få, hvis de
selv fangede byttedyr. Hovedingrediensen er således RÅ kødfulde ben af
forskellige slags. Dertil kommer nogle måltider af grønsager, indmad, fisk,
hytteost og yoghurt.
Jeg har alligevel også et par råd angående fuldfoder. Punkt 1: Sheltier skal
som hovedregel ikke have så meget mad, som der står på pakkerne. Mine to
tricolours er meget aktive og er gode til at holde sig slanke, men alle de
andre vi har eller har haft tager kun alt for let på. Det er absolut ikke sundt
for en hund at være fed. For Sheltien er det ekstra usundt, da den
genetisk er en let og adræt hund med ret spinkel knoglebygning. Punkt 2:
Vitamintilskud er efter min mening en god ide, da de begrænsede madmængder
medfører færre vitaminer i hvert måltid.
Once
having had a Sheltie few people would want any other breed....
They
will laugh with you and cry with you, be sympathetic to your moods and
be
a great companion for many years.
Jan Moody
(Janetstown): Shetland Sheepdogs - The Sheltie, 1990
Citaterne, der krydrer denne side, er fra bøger skrevet af kendte engelske
opdrættere.
Nogle af disse kan du finde i min lille Amazon boghandel.
I
min engelske udgave af denne artikel
er bogtitlerne under citaterne linket direkte til Amazon. Nemt at finde og købe for mine fælles bogelskere.
and
.
, 
and 
Førstnævnte er en nyere af Billinghurst. De to sidstnævnte er skrevet af en anden dyrlæge, som også anbefaler fodring med rå kødfulde ben.