- den magiske ingrediens i den perfekte præstation
Tekst og grafik af Nanna Holt Kjær (marts 2001)
Hvad er det, der adskiller de helt fantastiske præstationer fra de almindeligt
gode? Hvad er det, man som tilskuer beundrer, når man ser en hund arbejde med
glæde og appel? Hvad kendetegner et lynende hurtigt og flydende agilityløb? -
En koncentreret og effektiv fårehund? - En stilfuld og energisk
lydighedsøvelse? - En metodisk og sikker sporhund?
Svaret er selvtillid! Hunde, der arbejder med stor selvtillid, viser ingen tegn
på tøven. De stråler og er som oftest samtidigt også dygtigere til deres
arbejde. Hvorfor? Fordi hunden ikke er i tvivl om, at den udfører sit arbejde
som ønsket. Hunden er tryg. Hunden har selvtillid.
Hvad selvtillid er for en størrelse
Tja, jeg skal prøve at komme med mit forslag til en beskrivelse, om end vi hver
især nok lægger vægt på forskellige ting. Jeg tror, at for os mennesker hænger
selvtillid sammen med selvværd. Vi har brug for at føle os godt tilpas med os
selv, accepterede og vellidte af andre. Hunden ligner os meget, tror jeg. Den
er også social som vi, og har dermed brug for social accept og anerkendelse.
Hvis vi ser bort fra indflydelsen af udseendet, så er selvtillid vel i bund og
grund et spørgsmål om tro på egen kunnen. Man har selvtillid, når man føler sig
sikker på sin egen dygtighed. Denne dygtighed har flere aspekter. Vi har behov
for at være socialt "dygtige", dvs. gode til at kommunikere med andre og danne
følelsesmæssige bånd. Vi har også behov for at være fagligt eller teknisk
"dygtige", dvs. mestre specialiseret viden eller kunnen som giver mulighed for
at tilfredsstille ambitioner og tiltrække andres beundring.
Hunde har nok ikke ambitioner i vores forstand. Jeg tror ikke, de måler egen
kunnen i forhold til andres. Men de fleste hundetræningsfilosofier bygger på,
at hunde nøjagtig som vi reagerer på påskønnelse af deres gerninger. Det er
derfor, vi bruger princippet belønning. Mine egne observationer fortæller mig
også, at hunde, akkurat som vi, får øget selvtillid, når de føler sig sikre på,
at de er dygtige til noget. Og konsekvensen af selvtillid viser sig i, at
hundene går til udførelsen af de stillede arbejdsopgaver med større iver og
vedholdenhed. Dette gør sig gældende uanset hvilken disciplin indenfor
hundesport, man beskæftiger sig med. Og en stor sidegevinst ved øget selvtillid
er, at hunden også angriber nye ukendte opgaver med mere gåpåmod. Selv hvis de
ikke lykkes første gang, så prøver de hurtigt igen.
Endelig er der det glædelige, som mange hundeejere og -trænere har opdaget. Får
en hund først selvtillid på ét arbejdsområde har det ofte afsmittende effekt på
dens generelle selvtillid. En forsigtig hund kan f.eks. blive generelt mere
modig i mødet med ukendte ting på dens daglige gåtur, når den ved, at den
mestrer at gå over en balancebom.
Selvtillid er med andre ord en vigtig ingrediens i konkurrence- og
træningssituationen, samt i hverdagen.
Hvordan man kan opbygge hundens selvtillid
Jeg har et mantra, som jeg gentager til bevidstløshed:
Man skal bygge på succes, ikke kæmpe med fiasko!
Dette mantra skal forståes helt bogstaveligt, og det stiller krav til os som
trænere. Vi skal finde ud af at gøre det meget sandsynligt, at hunden vil
lykkes med forehavendet. Det gælder altså om at opdele de ønskede færdigheder i
mindre eller enklere elementer, som man så kan stykke sammen og/eller gradvist
gøre sværere.
Her vil jeg hurtigt indskyde en bemærkning om indlæringskurven: Det er
forventeligt, at der kommer perioder med tilsyneladende tilbageskridt. Hunden
kan pludselig ikke udføre noget, som den kunne i går eller for fem minutter
siden. Ønsker man at bevare selvtilliden, skal man da slække på kravene – altså
gøre det nemmere for hunden. Man bør gå et skridt tilbage i indlæring, så
hunden igen kan lykkes. Hunden vil da snart atter gøre fremskridt.
Jeg vil i det efterfølgende forsøge at give nogle praktiske bud på hvordan man
kan opbygge hundens selvtillid gennem selvtillidsfremmende øvelser. I en senere
artikel vil jeg komme ind på, hvordan dette med selvtillid kan inddrages i den
egentlige indlæring og træning med konkurrencepræstationer for øje.
Selvtillidsfremmende øvelser: Kropskontrol
Kropskontrol er den klassiske øvelse for at styrke en hunds selvtillid. Når
hunden oplever at have kropskontrol, så stiger selvtilliden. Men det er
vigtigt, at man går rigtigt til værks for at få den ønskede effekt. Man kaster
jo ikke bare hunden ud i det, for hvis den mislykkes så falder selvtilliden i
stedet – og mislykkes den gentagne gange så vil de fleste hunde før eller siden
opgive og dermed holde op med at forsøge sig. Selvtilliden er altså blevet
fuldstændigt undermineret.
Den rigtige fremgangsmåde burde være indlysende – tænk bare på mantraet. Vi
skal søge at gøre det nemt for hunden at få succes! Start med lave krav til
hundens præstation.
Beløn med lækre godbidder.
Trin 1
: At gå tværs over nogle få lange pinde på jorden. Afstand i mellem pindene
skal ikke være ens, og helst mindst så hunden skal tage et par skridt mellem
hver pind.
Dette trin varieres både mht. til antallet af pinde, pindenes udseende og
afstanden i mellem dem, og mht. hundens fart.
Denne øvelse kan også laves med hvalpe.
Trin 2:
At træde mellem trinene på en stige, der ligger på jorden. Til store og
mellemstore hunde kan man med fordel bruge en todelt forlængerstige i
sammenfoldet tilstand, så hunden skal løfte benene noget.
Trin 3:
At gå på en planke liggende på jorden. Ved hjælp af trin 1 og 2 har hunden
fået god kontrol med sine bagben, og det bliver da lettere for hunden at
balancere på en planke.
Dette trin varieres mht. plankens bredde, og gradvist øges plankens højde over
jorden.
Man kan til dette trin gøre god brug af væltede træstammer og bænke, man måtte
møde på hundens gåture. Det er godt, at hunden oplever succes i forskellige
miljøer.
Trin 4:
At klatre i træer, hvis man har adgang til nogle gode klatretræer. At gå på
balancebom, hængebroer på legepladser, på toppen af hegn og rækværk, og hvad
man ellers kan finde på, der passer til ens hund og dens fysik.
Man kan selv udtænke andre øvelser, der fremmer hundens kropsbevidsthed og
–kontrol. Den kan f.eks. også lære at løfte forben, stå eller danse på bagben.
Man skal blot tænke på den enkelte hunds fysiske begrænsninger og muligheder.
Selvtillidsfremmende øvelser: Problemløsning
Dette er forhåbentlig noget mange nikker genkendende til.
Problemløsningsopgaver indgår jo i megen hundetræningslitteratur. Den gode
gamle "godbid under kop" er nok det mest kendte eksempel.
Andre øvelser kan f.eks. være at lade hunden selv vikle sit ben ud af snoren,
eller selv finde ud af at gå den rigtige vej udenom en stolpe. Her er nok mest
tale om at give hunden ro til at tænke. Man bør undlade at forstyrre hunden alt
for meget med opildnende tilråb eller viftende armtegn. Man kan øge hundens
chance for succes ved, at den kun skal klare 180 grader eller mindre, ikke 360.
Altså hvis hunden og mennesket går på hver sin side af en stolpe, så træder
mennesket et par skridt tilbage, så man står før stolpen igen. Hunden skal så
kun komme tilbage på sin side af stolpen.
Det er vigtigt at slække snoren straks hunden står stille, og så længe den ikke
bevæger sig i den forkerte retning. Kun når hunden prøver at gå frem på den
gale side af stolpen, skal man stramme snoren, så den ikke kan gå længere.
Hvis hunden bliver forvirret og går på den gale side af stolpen, træder man
selv længere over på hundens side af stolpen – følger snoren så at sige.
180 grader
Når hunden har forstået at komme tilbage på den rigtige side af stolpen, så
træder man længere og længere frem, så hunden selv skal klare at først gå
tilbage på sin side og derefter frem på vores side af stolpen.
360 grader
Principperne vedrørende stolpen kan også bruges, når hunden er gået på den gale
side af én selv eller andre mennesker, man følges med. I stedet for at flytte
snoren, kan man benytte lejligheden til at lade hunden bruge sin hjerne lidt.
En anden ide til en slags problemløsning er, at hunden skal finde vej til
indgangen i et hegn eller broen over et vandløb for at komme hen til sit
menneske.
Man kan finde flere forslag til problemløsningsopgaver i mange hundebøger. Et
godt eksempel er Maria Hanssons
Min Bedste Ven.
Man skal bare huske at tænke på, at det vi ønsker er, at hunden får succes.
Altså må vi udtænke øvelsen, så vi mener, at hunden klarer opgaven.
Litteraturforslag:
Marie Hansson,
Min bedste ven.
Forlaget Tro-fast, 2002.(ISBN 87-90828-23-2)
(Originaludgave:
Min bästa vän.
Jycketryck AB, 1998)
Irene H Jarnved,
Helhjertet hundetræning.
Aschehoug, 2000. (ISBN 87-11-12939-5)
